Handels- og servicebetingelser
1. Bestilling
Alle beløb på www.thecozysheep.dk er angivet i danske kroner og er inkl. moms. Som udgangspunkt er alle de varer du ser på vores webshop på lager og klar til at blive afsendt. Dog tages der forbehold for fejl i lagersystemet, tastefejl på hjemmesiden samt eventuelle prisændringer.
Du har mulighed for at betale med
- Visa/Dankort
- Mastercard
- MobilePay
Når du handler hos The Cozy Sheep krypteres alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS. Hverken vi - eller nogen som helst andre - har altså mulighed for at se de data der udveksles, og det er således udelukkende PBS, der har adgang til data vedrørende betalingen.
Når du har færdiggjort din bestilling, vil du modtage en bekræftelsesmail med de informationer du har givet os, mhp levering af pakken, samt en oversigt over det bestilte. Hvis du ikke har modtaget en bestillingsbekræftelse fra os inden for 1 time, bedes du tjekke din spam- og reklamepost, og hvis den heller ikke findes der, bedes du skrive til os på kundeservice@thecozysheep.dk.
2. Levering
Når du bestiller fra vores webshop, pakker og sender vi altid din ordre så hurtigt som muligt. Den normale leveringstid er 1-2 hverdage efter ordren er afgivet. Vær opmærksom på at der i forbindelse med helligdage og ferier (f.eks. jul og påske) kan forekomme lidt længere leveringstider.
Alle pakker sendes med GLS eller Postnord, og du har mulighed for at vælge mellem:
- Levering til nærmeste Postnord eller GLS pakkeshop
- Hjemmelevering til privatadresse
Ved valg af hjemmelevering anbefaler vi, at du opretter en flexleveringsordning via enten Postnords eller GLS’ hjemmeside, som giver budet tilladelse til at sætte pakken et aftalt sted, såfremt du ikke er der til at tage imod den.
3.1. Ansvar for levering
The Cozy Sheep bærer ansvaret for din ordre, indtil den er leveret. Levering anses for at være sket, når du modtager pakken i hånden, eksempelvis ved afhentning i en pakkeshop. Hvis du har givet transportøren tilladelse til at placere pakken foran din bopæl, overgår ansvaret for pakken til dig, så snart den er leveret.
Transportøren vil i sådanne tilfælde tage et billede af pakken ved leveringen. Dette billede fungerer som dokumentation for, at pakken er leveret korrekt. Eventuelle krav mod The Cozy Sheep vedrørende mangelfuld levering efter dette tidspunkt vil blive afvist.
3. Fortrydelse og 100 dages returret
Hvis du fortryder dit køb, f.eks. fordi størrelsen, pasformen eller farven på varen ikke passer dig, kan alle varer returneres inden for 100 dage efter modtagelse. For at returnere en vare skal den være i samme stand som ved modtagelsen. Dvs. at du gerne må pakke varen ud og prøve den, men den må ikke tages i egentlig brug.
Hvis du ønsker at returnere en eller flere varer, skal du registrere din returnering i vores returportal og følge instruktionerne. Herunder skal du udfylde bl.a. årsag til returnering og om du ønsker penge retur eller ombytte af varen. Når returinformationerne er udfyldt i returportalen, vil du få en GLS QR-kode tilsendt pr mail, som skal bruges til returneringen.
Hvis ikke du ønsker at benytte dig af vores GLS QR-kode, har du også mulighed for at returnere på din egen foretrukne måde. Bare vær opmærksom på at alle pakker skal sendes med omdeling / til erhverv og at vi ikke har mulighed for at modtage pakker sendt med DAO.
Vær opmærksom på at vi ikke kan håndtere returpakker sendt uden brug af vores returportal, så her er det vigtigt at du sender en email med informationer om returneringen.
Vores returadresse er:
THE COZY SHEEP
Att.: Nordpack ApS
Ballevej 18
8300 Odder
3.1 Varens tilstand ved returnering
Du er ansvarlig for eventuel værdiforringelse af varen, der skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at vurdere varens type, egenskaber og funktion. Kort sagt – du må afprøve varen på samme måde, som du ville gøre det i en fysisk butik.
Varer, der er prøvet ud over, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes som brugte. Dette kan medføre, at du ved fortrydelse af købet kun får en del af købsbeløbet retur – eller i visse tilfælde intet – afhængigt af varens stand og handelsmæssige værdi.
For at sikre fuld refundering anbefaler vi derfor:
- At varen prøves et rent sted, hvor den ikke risikerer at blive beskadiget eller værdiforringet.
- At varen returneres i original emballage med intakte hangtags og indpakket i en forseglet pose.
3.2 Emballage til returnering
Når du returnerer en vare er det vigtigt at du pakker varerne forsvarligt ind, så de ikke beskadiges under returtransporten. Vi anbefaler at du returnerer i den pose du modtog varerne i for at spare miljøet for yderligere emballage, men du kan også bruge en pose eller papkasse efter eget valg.
Vær opmærksom på:
- At det er vigtigt IKKE at sætte returlabels, retursedler eller andet fast direkte på selve skoæsken med tape, lim eller tilsvarende.
- Hangtags og øvrig emballage der var på eller omkring produktet ved modtagelse skal medsendes ved returnering.
3.3 Gratis gaver ved køb og returnering
Gaver, der medfølger gratis som en del af en ordre, forbliver gratis, så længe ordren ikke returneres. Hvis du vælger at returnere hele ordren uden samtidig at returnere den medfølgende gave, forbeholder vi os retten til at fratrække gavegenstandens værdi baseret på dens vejledende salgspris i det beløb, der refunderes.
4. Ombytning og refundering
Når du opretter en retursag via vores returportal, kan du vælge, om du ønsker refundering til gavekort (+10% af det returneredes pris) eller en tilbagebetaling til dit betalingskort.
Hvis du vælger refundering til gavekort, modtager du beløbet som et elektronisk gavekort, og vi lægger 10% oveni værdien. Gavekortet sendes direkte til din emailadresse, umiddelbart efter du har indleveret returpakken i pakkeshoppen.
Hvis du vælger tilbagebetaling til betalingskort, tilbageføres pengene til det kort, der blev brugt ved det oprindelige køb. Vi kan ikke tilbagebetale kontant eller til andre betalingskort end det, der blev anvendt ved bestillingen.
Du kan læse mere om returnering her ›
5. Reklamation
Når du handler på thecozysheep.dk, har du 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten omfatter fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker hverken almindelig slitage eller skader opstået som følge af forkert brug, ringe vedligeholdelse eller vold.
Når du modtager dine varer, bør du altid undersøge dem for eventuelle fejl og mangler, og meddele os disse, indenfor rimelig tid. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at fejlen/manglen er opdaget, vil reklamationen altid blive betragtet som rettidig.
Hvis varen ved levering er i stykker eller har andre typer fejl, kan vi enten bytte den til en ny vare eller kreditere hele, eller en del af købsprisen.
Hvis du ønsker at benytte din reklamationsret, skal du sende en e-mail til kundeservice@thecozysheep.dk med dit ordrenummer, årsagen til reklamationen samt billeddokumentation.
6. Rabatkoder, kampagner og Cozy+ kundeklub
I kampagneperioder, har du mulighed for at få et par gratis uldstrømper med på din ordre, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Det er dog vigtigt, at du selv er opmærksom på at vælge størrelse og lægge de ønskede strømper i kurven. Hvis ikke du kan se den mulighed på webshoppen, får du også en email i forbindelse med tilmelding, indeholdende et link du kan bruge til at føje strømperne til kurven.
Hvis ikke strømperne er tilføjet kurven sendes de IKKE automatisk med, selvom du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Vi har desværre ikke mulighed for at eftersende strømperne separat, men det link du har modtaget i indbakken har ingen udløbsdato, så det kan sagtens bruges næste gang du handler hos os.
Ved tilmelding til vores kundeklub, Cozy+, vil du modtage e-mails med særlige tilbud, rabatkoder samt få adgang til at shoppe nye produkter før alle andre. Vi sender mails mellem 2 og 4 gange om måneden, undtagen i højsæsonen og i forbindelse med kampagner, hvor vi skruer op for frekvensen. Du har altid mulighed for at melde dig fra nyhedsbrevene, via AFMELD-linket i bunden af hver mail.
